Pandas DataFrame tail() Metode

Pandas er et populært open-source bibliotek i Python, der anvendes til dataanalyse og manipulation. Det er især nyttigt, når vi skal arbejde med data i tabelformat. En af de mest nyttige metoder i Pandas DataFrame ertail()metoden, der giver os mulighed for at se de sidste rækker af en dataframe.

Hvordan fungerer tail() metoden?

Når vi anvender tail() metoden på en dataframe, returnerer den en ny dataframe, der indeholder de sidste rækker. Som standard viser den de sidste 5 rækker, men vi kan også angive et andet tal som parameter for at få et specifikt antal rækker.

Syntaxen for at anvende tail() metoden er som følger:

dataframe.tail(n)

Her er dataframe navnet på den dataframe, vi ønsker at bruge metoden på, og n er det ønskede antal rækker.

Hvis vi ikke angiver et tal som parameter, vil tail() metoden returnere de sidste 5 rækker som standard.

Eksempel på brug af tail() metoden

Lad os sige, at vi har en dataframe med kundeoplysninger:

Kunde ID	Navn	Alder	Land
1	Anna	25	Danmark
2	Martin	35	Sverige
3	Lise	30	Norge
4	Jens	28	Tyskland
5	Sofie	32	England
6	Anders	29	Danmark

Hvis vi vil se de sidste tre rækker af denne dataframe, kan vi anvende tail(3) metoden:

dataframe.tail(3)

Resultatet vil være en ny dataframe, der ser således ud:

Kunde ID	Navn	Alder	Land
4	Jens	28	Tyskland
5	Sofie	32	England
6	Anders	29	Danmark

Som du kan se, viser tail() metoden de sidste tre rækker i den oprindelige dataframe.

Hvorfor er tail() metoden nyttig?

Der er flere situationer, hvor tail() metoden kan være nyttig:

Når vi har en stor dataframe med mange rækker, og vi kun er interesseret i at se de seneste rækker.
Når vi ønsker at kontrollere, om dataene er blevet korrekt sorteret, og de seneste rækker er de forventede.
Når vi arbejder med tidsafhængige data og ønsker at se de seneste observationer.

Generelt kan tail() metoden give os en hurtig måde at få et overblik over de seneste rækker af en dataframe og hjælpe os med at tage informerede beslutninger baseret på disse data.

Konklusion

Vi har i denne artikel udforsket Pandas DataFrame tail() metode, der giver os mulighed for at se de sidste rækker af en dataframe. Vi har diskuteret, hvordan metoden fungerer, set et eksempel på dens anvendelse og diskuteret dens nytteværdi. Ved at bruge tail() metoden kan vi nemt og hurtigt få adgang til de seneste rækker i vores dataframe og arbejde videre med disse data.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med Pandas DataFrame tail() metoden?

Pandas DataFrame tail() metoden bruges til at vise de sidste rækker i en DataFrame. Det er nyttigt, når man ønsker at få et hurtigt overblik over de seneste data i en tabel.

Hvordan bruges tail() metoden i Pandas?

For at bruge tail() metoden i Pandas, skal man kalde metoden på en DataFrame og angive antallet af ønskede rækker som parameter. For eksempel, hvis man vil have de seneste 5 rækker, kan man skrive df.tail(5).

Hvilken type objekt returnerer tail() metoden?

Tail() metoden returnerer en ny DataFrame, som indeholder de ønskede rækker fra den oprindelige DataFrame. Denne nye DataFrame vil have en kopi af rækkerne og beholder den samme struktur og kolonneindhold.

Hvad sker der, hvis man ikke angiver et antal rækker i tail() metoden?

Hvis man ikke angiver et antal rækker i tail() metoden, returnerer den som standard de sidste 5 rækker i DataFrame.

Hvordan kan man ændre antallet af viste rækker i tail() metoden?

For at ændre antallet af viste rækker i tail() metoden, skal man blot angive det ønskede antal som parameter. For eksempel, hvis man vil have de seneste 10 rækker, kan man skrive df.tail(10).

Kan man bruge negative tal som parameter i tail() metoden?

Nej, man kan ikke bruge negative tal som parameter i tail() metoden. Det vil føre til en fejl, da metoden forventer et positivt heltal som parameter.

Hvordan håndterer tail() metoden en DataFrame med færre rækker end det angivne antal?

Hvis det angivne antal rækker er større end antallet af rækker i DataFrame, vil tail() metoden returnere alle rækker i DataFrame.

Kan man bruge tail() metoden på en tom DataFrame?

Ja, man kan bruge tail() metoden på en tom DataFrame. I dette tilfælde vil den returnere en tom DataFrame uden nogen rækker.

Kan man bruge tail() metoden på en enkelt række DataFrame?

Ja, man kan bruge tail() metoden på en enkelt række DataFrame. I dette tilfælde vil den returnere den samme DataFrame som input, da der kun er én række at vise.

Er tail() metoden reverseret i forhold til hoved() metoden i Pandas?

Ja, tail() metoden er reverseret i forhold til head() metoden i Pandas. Hvor head() metoden viser de første rækker i DataFrame, viser tail() metoden de sidste rækker i DataFrame.

Andre populære artikler: jQuery slice() Metoden • R Math • R Graphics – Plotning • Node.js MongoDB Drop • jQuery error() Metoden • Python Dictionary popitem() Metode • jQuery Effect delay() Metode • MySQL LCASE() Funktion • Python String center() metoden • R Print Output • PostgreSQL – pgAdmin 4 • Colors – NCS: Et dybdegående look på farver • Angular ng-show Directive • Linear Regression • Cyber Security WiFi Attacks • Introduktion • Python opgaveoperatører • CSS Flexbox-items: En dybdegående guide • Python math.isinf() metode • SQL Server POWER() Funktion